Forestillinger

EN MAND DER HEDDER OVE

EN MAND DER HEDDER OVE
En forestilling, der er umulig at beskrive, men stol på os: Der venter en varm, morsom og rørende oplevelse, når Fredrik Bachmanns roman om manden Ove fortælles af Teatret Møllen
mandag den 20. februar 2017 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

EN MAND DER HEDDER OVE er en velskrevet, humoristisk, rørende og på mange måder livsbekræftende fortælling, om en mand der efter at have mistet både sin kone og sit arbejde, føler sig funktionsløs og fremmedgjort i det moderne samfund der har udviklet sig omkring ham.


Det er en fortælling der appellerer til mange mennesker, idet den formår både at sætte fokus på det samfund vi lever i nu, og samtidig at portrættere en mand, der på trods af sit særegne og ofte frustrerende væsen, er meget genkendelig og elskelig – de fleste har vel på et eller andet tidspunkt i deres liv mødt en eller anden version af Ove.



Ove udvikler sig fra at være et afskåret og ensomt individ, til at finde en ny familie, hvilket vidner om en varm og sympatisk fællesskabstanke. Mange vil sige, at vi befinder os i en tid hvor familiestrukturer i høj grad er i opbrydning, men man fornemmer også en modreaktion på dette, i form af et stigende behov for fællesskabet. Mennesker har brug for en ”stamme”, og stammen behøver ikke nødvendigvis være den vi er født ind i, men kan ligeså vel være den, vi skaber undervejs i vores liv. Det er ofte i mødet med andre mennesker, i vores relationer, at vi finder vores berettigelse, vores funktion, og uden den kan vi føle os rodløse og fortabte.


EN MAND DER HEDDER OVE er en historie med meget på hjerte, den er på mange måder relevant og aktuel, og ikke mindst indeholder den et varmt og livsbekræftende menneskesyn.

Medvirkende

Ole Sørensen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg, Lars Rødbroe og Gry Guldager

Forfatter Fredrik Backman 

Dramatiker Brian Wind-Hansen 

Instruktion Rasmus Ask Aagaard-Andresen 

Musik Lars Rødbroe 

Foto Søren Hasselgaard Skaanning


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere