< Vælg en dato
Musikteatret, tirsdag den 21. september kl. 19.30 Svalegangen præsenterer i samarbejde med Teatret Møllen, Odsherred Teater & Teatret Fair Play Fire teatre kaster sig over Brechts og Weills udødelige, kulørte musical om sex, magt og kærlighed – både den ægte og uægte. En bidende satire over et dobbeltmoralsk samfund. I LASER & PJALTER er alle småforbrydere, der malker systemet. Her møder vi gangsterbossen Mackie Springkniv, der i al hemmelighed gifter sig med tiggerkongens datter Polly. Men Mackie har “glemt” at fortælle, at han allerede er hemmeligt gift og endda med politikommissærens yndlingsdatter, Lucy, som han oven i købet også har gjort gravid. Og pludselig er Mackie en jaget mand uden nogen steder at gemme sig. For i en verden af luddere og lommetyve, plattenslagere og tiggere er alle til salg – selv ordensmagten. Bertolt Brecht (1898-1956) er en af 1900-tallets vigtigste dramatikere og teaterteoretikere og er desuden en fremragende lyriker. LASER & PJALTER havde premiere i 1928 og er højdepunktet i samarbejdet mellem to af det 20. århundredes største musikdramatiske begavelser. Kurt Weills melodier til Brechts tekster giver forestillingen en dobbelthed, som både er skarp og morsom. Få år efter premieren på LASER & PJALTER skiltes deres veje under den betændte politiske situation i tredivernes Tyskland. Medvirkende: Klaus Andersen, Connie Tronbjerg, Mei Oulund, Henrik Ipsen, Henrik Steen Larsen, Robert Parr, Bent Lundgaard, Marie Vestergård Jacobsen og Marius Bjerre Hansen. Oversættelse: Niels Brunse Iscenesættelse: Ole Sørensen Scenogra销: Gitte Kath Kapelmester: Bent Lundgaard www.svalegangen.dk
Priskategori 2
Musikteatret, torsdag d. 30. september og fredag d. 1. oktober kl. 19.30 Peter Schaufuss Balletten præsenterer den klassiske litteraturs kærlighedshistorie i ny opsætning Peter Schaufuss Balletten er stolte over at kunne præ-sentere den verdensberømte koreograf Sir Frederick Ashtons udgave af William Shakespeares mesterværk – Romeo & Julie – til musik af den russiske komponist Ser-gej Prokofjev. Peter Schaufuss Balletten har helt exceptionelt forhandlet sig til rettighederne til opsætningen af denne udgave af den klassiske litteraturs helt store kærlighedshistorier. Sir Frederick Ashtons udgave af Romeo & Julie har spillet de på de største scener i verden inklusiv Metropolitan Operaen i New York og London Coliseum, endvidere har produktionen været nomineret til den store britiske teaterpris – Laurence Olivier Award.Historien fortæller om to rivaliserende familier, Montague og Capulet. Den unge Romeo, som stammer fra den ene af de stridende familier, bliver ved en fest øjeblikkeligt forelsket i Julie, tilhørende den anden familie, og af frygt for familiernes vrede må de skjule deres intense kærlighed. For at narre sin familie, så hun kan flygte fra deres fordømmelse med sin Romeo, drikker Julie ved historiens ende et planteekstrakt, der får hende til at syne død. Uheldigvis får Romeo øje på den livløse Julie og begår i sin fortvivlelse selvmord. Da Julie vågner af sin søvn, opdager hun, at Romeo ligger på gulvet ved siden af, og hun ender også med at tage sit eget liv. Historien er højst sandsynligt også den mest kendte, og mest romantiske historie på denne jord.
Balletintroduktion: Balletmester Peter Schaufuss giver en introduktion før forestillingen torsdag den 30. september 2010 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. Alle der har købt billet inviteres, men der kan ikke reserveres plads og adgang sker efter først-til-mølle-princippet. Medvirkende Peter Schaufuss Balletten Koreografi: Sir Frederick Ashton Scenografi: Peter Schaufuss Musik: Sergej Prokofjev www.schaufuss.com
Priskategori 3
Torvehallerne, mandag den 4. oktober kl. 19.30 Får302 - med et af filmhistoriens store mesterværker Vi møder den succesfulde skuespillerinde Elisabeth Vogler, der en aften går i stå på scenen og forbliver helt tavs i dagene efter. Hendes læge mener hun har brug for ro, og sender hende væk fra byen, på rekreation sammen med sygeplejersken Alma. Her opstår et fortroligt forhold mellem de to kvinder, der, som dagene går, bliver mere og mere intenst. Forestillingen tager sit udgangspunkt i filmen “Persona”, Ingmar Bergmans formidable film fra 1966. Selv kaldte Bergman filmen for et billeddigt og man har taget ham på ordet og skabt et billeddigt på teatrets præmisser.Her får drømmene i det lille liv ord af den store kunstner og fremavler forvirring over, hvem der dyrker hvem, hvem avler hvem?-Eller måske det hele bare føder sig selv?
★★★★ Kattens leg med musen. Bergmans ’Persona’ lever intens som scenedrama på det lille Får302. Men den åndeløse intensitet i luften undervejs gennem den lille halvanden time, sceneversionen varer er tankevækkende. Film kan – om ikke skal – opleves i teatret. Gregers Dirckinck-Holmfeld. ★★★ Bergmans blodsuger. Lille, men stemningsfuld. Berlingske Tidende. ★★★★ En fascinerende lille forestilling. Jyllands Posten. Et lykkeligt møde mellem film og scenekunst. Kristeligt Dagblad Medvirkende: Stine Holm Joensen og Pernille Lyneborg Dramatiker: Ingmar Bergman Instruktør: Hanne Hedelund Scenografi: Nina Flagstad Lysdesign: Jonas Bøgh Producent: Svada www.faar302.dk
Priskategori 2
Musikteatret, mandag den 11. oktober kl. 19.30 Vendsyssel Teater - Verdens første X-factor stjerne Vendsyssel Teaters succes-forestilling ”Souvenir” med Henrik Koefoed og Lise-Lotte Nielsen i de to roller drager i den kommende sæson på turné med flere end 30 forestillinger over hele Danmark. Vendsyssel Teaters egen direktør Peter Schrøder har iscenesat komedien, der er skrevet af Stephen Temperley. Souvenir er historien om en opera-diva og måske verdens første x-faktor stjerne – den musikelskende over-klassefrøken Florence Foster Jenkins. Hun opnåede i 30 'erne og 40 'erne kultstatus i New York, hvor hun gav mange koncerter – men flest for sine venner. X-faktor havde hun til gengæld masser af, hvilket gav sig udtryk i hendes stædige stræben efter at blive operasangerinde. Hun var berømt for sin store kærlighed til opera – en kærlighed som absolut ikke var gengældt. Hun kunne ganske enkelt ikke synge. Det bemærkede hun imidlertid aldrig selv. Hun var dengang som nu et publikumstrækplaster af format, og det manglende talent kombineret med den store kærlighed til musikken gjorde Foster Jenkins til en af operahistoriens mest specielle og komiske personligheder. Foster Jenkins havde sin faste akkompagnatør, og historien bliver bestemt ikke mindre interessant af, at han – Cosme Mc Moon – efter sigende var både meget musikalsk og meget talentfuld. Souvenir er på samme tid en både morsom og rørende forestilling, og publikum udsættes for nogle af opera-historiens største og mest populære arier i en udgave – som garanteret aldrig er hørt før. Anmelderne var meget begejstrede og roste forestillingen og de to medvirkende til skyerne, da den spillede på Vendsyssel Teater. Nu får vi så lejlighed til at stifte bekendtskab med det umage par.
Medvirkende: Kongelig operasangerinde Lise-Lotte Nielsen og skuespiller Henrik Koefoed - i Robin Haslund Buchs oversættelse og kostumer. www.vendsyssel-teater.dk
Priskategori 2
Musikteatret, fredag den 15. oktober kl. 19.30 Den Jyske Opera - med Puccinis gennembrudsværk Mange teatergængere husker utvivlsomt balletten Manon ( '06) skabt over Prévosts berømte roman »Manon Lescaut«. Denne sæson kan vi glæde os til operaudgaven af Manon Lescaut, som er Puccinis gennembrudsværk.Det er historien om den smukke Manon, der er splittet mellem rigdom og forelskelse. Skal hun vælge den unge fattige student Des Grieux, som hun er forelsket i eller et liv i luksus og rigdom med den aldrende og velhavende Geronte. Hendes valg bliver skæbnesvangert. Giordano Bellincampi står for den musikalske ledelse, og iscenesættelsen er lagt i hænderne på den italienske instruktør Francesco Saponaro. Alessandro Ciammarughi, der stod for den smukke og anmelderroste Elskovsdrikken ( '09) har skabt scenografien. Med et stærkt internationalt sangerhold, Den Jyske Operas Kor og Odense Symfoniorkester er der lagt op til ægte italiensk drama med Puccinis altid iørefaldende melodier. Førsteopførelse Teatro Regio i Torino 1. februar 1893 Varighed ca. 3 timer inkl. pause Opføres på italiensk med danske overtekster.
Operaintroduktion: Vi inviterer alle, der har købt billet til "Manon Lescaut" til et introduktions-arrangement fredag den 15. oktober 2010 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. En repræsentant for Den Jyske Opera vil fortælle om aftenens forestilling. Medvirkende: Komponist: Giacomo Puccini Librettister: Luigi Illica, Domenico Olivia, Marco Prag og Giulio Ricordi Dirigent: Giordano Bellincampi Instruktør: Francesco Saponaro Scenografi og kostumer: Alessandro Ciammarughi Lysdesigner: Pasquale Mari Kor: Den Jyske Operas Kor Orkester: Odense Symfoniorkester www.jyske-opera.dk
Priskategori 4
Torvehallerne, lørdag den 23. oktober kl. 14.00 Louise Schouw & London Toast Theatre - med familieforestilling Alle kender eventyret om den fattige Lille Claus som bliver dårligt behandlet af den rige Store Claus. Nu kommer H.C. Andersens skønne eventyr som mini-musical. Fire skuespillere spiller de mange roller i en hæsblæsende og energisk forestilling fyldt med velskrevet musik og sjove lydeffekter. En humoristisk version af det gode gamle eventyr for hele familien hvor publikum inddrages med tilråb, hjælp og sang. Bemærk: Efterårsferiens traditionelle familieforestilling er i år flyttet til LØRDAG.
Medvirkende: Pierre Miehe-Renard, Tom Jacobsen, Anja Owe og Lasse Lunderskov. Komponist: Jacob Groth Scenograf: Kirsten Brink Alder: 5-80 år. Varighed: 70 min. www.louiseschouw.dk
Priskategori 2
Torvehallerne, mandag den 25. oktober kl. 19.30 Svalegangen i samarbejde med Bornholms Teater med ny dansk dramatik af Vivian Nielsen Mogens Glistrup ryster det danske demokrati i 1970’erne. Den politiske diskussion er på det tidspunkt vandet ud til en diskussion om, hvem der er den bedste til at gøre det samme som alle andre og ind på scenen træder en mediebjørn: Provokerende, radikal og anarkistisk. Glistrup tager publikum med storm og danner sit eget parti, som får en femtedel af danskernes stemmer. Partiet går ind for havregrødsautomater til bistandsklienter og en afmontering af skatten. Medierne elsker Glistrup, og Glistrup kommer til at elske dem, da han opdager hvad de kan. Men ligeså frygtløs og kampberedt Glistrup er offentligt, lige så kærlig og godmodig er den store bornholmske bamse hjemme i privaten. Her hersker husmor Lene med medisterpølse, spillekort, børn og citronfromage. Demokratiet lever af saglighed og derfor er demokratiet altid i fare for at kede os, når vi ikke har store altoverskyggende sager at kæmpe for. Det er her populisten træder ind i manegen og befrier os fra kedsomheden. Med populisten er demokratiet pludselig i spil, og folket vågner op.
Medvirkende: Esben Dalgaard Andersen, Kitt Maiken Mortensen, Nicolai Jandorf Klok og Martin Bo Lindsten. Af: Vivian Nielsen Iscenesættelse: Jens Svane Boutrup Scenografi: Lisbeth Burian www.svalegangen.dk
Priskategori 2
Musikteatret, torsdag den 28. oktober kl. 19.30 folketeatret.dk - med Breaking The Waves – den anmelderroste og Reumertbelønnede sceneversion af Lars von Triers prisbelønnede film Den unge Bess bor i et lille religiøst ø-samfund. Hun tror af hele sit hjerte på Gud og fører lange samtaler med ham, når hun gør rent i den lokale kirke. Hun elsker den modne borebisse Jan, de bliver gift og hun oplever sit livs største lykke. Kort efter brylluppet skal Jan tilbage til boreplatformen. Bess savner ham til vanvid og trygler Gud om at sende ham hjem. Da Jan kommer ud for en ulykke og vender hjem lam i kroppen, er Bess overbevist om at det er hendes skyld – at hendes bønner er blevet hørt, med tragisk konsekvens. Hun beslutter sig for at gøre Jan rask. Med en sjælden, ren og ubetinget tro på Gud og kærlighedens helbre-dende kraft ofrer Bess sig for sin elskede ...Men har hendes rene hjerte en chance i denne verden? Vivian Nielsens gribende og ubarmhjertige sceneversion af filmen Breaking the Waves præsenteres i originalca-stet fra Odense Teaters opsætning i 2008 men i en tilrettet version, som kan spilles på alle scener.
"Breaking the Waves er teater, når det er bedst. Alt overflødigt er skrællet væk, så kun den rene tekst står tilbage“ Fyens Stiftstidende "På scenen udfolder kærlighedens mirakel sig. I al sin skønhed og gru. Den kærlighed, der ingen grænser kender, og som vil ofre sig for alt, ja selv for livet, for den elskede. Et barskt, bevægende og samtidigt morsomt drama om det stærkeste af alt – kærligheden“ Jyllands Posten
Medvirkende: Cecilie Stenspil, Anders Gjellerup Koch, Sophie Louise Lauring, Lars Simonsen, Hanne Hedelund, Bjarne Antonisen, Morten Christensen, Lars Lønnerup, Ole Møllegaard. Manuskript: Lars von Trier Dramatiseret: Vivian Nielsen Instruktion: Kasper Wilton Scenografi: Erik Söderberg www.folketeatret.dk
Priskategori 3
Musikteatret, tirsdag den 2. november kl. 19.30 folketeatret.dk - Nikoline Werdelins fortælling om livet Hvorfor er vi bange for døden? Vi er jo helt vilde med fødsler!I Boblerne i Bækken tager Nikoline Werdelin et usentimentalt livtag med døden. Stykket er befriende morsomt og meget livsbekræftende. Det handler om at være i nuet og gribe lykken. Livet og døden skildres uden nåde. Vi befinder os blandt kræft-patienter på Rigshospitalet, hvor fem mænd ligger for døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. De skændes, griner og slås med puder. Maj, den halte, men danseglade natsygeplejerske er hos dem, og de får også besøg af den kvinde, der for hver især har haft afgørende betydning; konen, elskerinden, datteren, veninden. På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket, i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur. I Boblerne i Bækken kan man opleve et hold skuespillere, som selv leverer musikken, sangen og dansen, for at forløse Werdelins skuespil. Fra Nikoline Werdelins gennembrud med Café, der kørte på bagsiden af Politiken op gennem 80’erne til teater-gennembruddet med Liebhaverne i 1997 har det store publikum elsket at se sig selv portrætteret. I 2001 modtog Nikoline Werdelin årets Reumert som Bedste Dramatiker for skuespillet Mine to Søstre og allerede året efter, i 2002, var Werdelin klar med sit næste stykke, Boblerne i Bækken, for hvilket hun igen blev belønnet med en Reumert.
Medvirkende: Benjamin Kitter, Claus Flygare, Niels Skousen, Thomas Mørk, Jens Gotthelf, Johanne Louise Schmidt, Mette K. Madsen. Manuskript: Nikoline Werdelin Instruktion: Inger Eilersen Scenografi: Magdalena Stenbæk www.folketeatret.dk Priskategori 3
Torvehallerne, tirsdag den 9. november kl. 19.30 Thy Teater - Kærlighedshistorie fra 70 'ernes Thy HJARDEMÅL er en kærlighedshistorie der udspiller sig bag kulisserne til en af Danmarkshistoriens markante politiske begivenheder, nemlig besættelsen af Hjardemål kirke i Thy i det nordvestligste Jylland. En lun sommernat drager en flok hippier fra Thy-lejren til den nærliggende Hjardemål Kirke. Bevæbnede med købmandsvarer, bannere med politiske slogans, en guitar og to trommer lukker de sig inde bag kirkens svære mure. Vi er i begyndelsen af 1970’erne. Ungdomsoprøret er for alvor slået igennem og nye politiske vinde blæser over landet. De vinde kommer også helt til Thy. For heroppe køber en gruppe langhårede hippier et stykke jord. Deres ønske er at etablere Danmarks første musikfestival, og det skal være langt væk fra København. Her vokser Thy-lejren frem over sommeren 1970. Natten til den 31. august 1970, er der nogle af lejrens beboere, der besætter kirken - som en slags politisk aktion. Næste dag har rygtet om hippiernes kirkebe-sættelse nået Hanstholm. Nu er de langhårede gået over stregen! Hanstholm-fiskerne tager af sted for at smide de langhårede ud af kirken og give dem nogle tæsk. Men de langhårde vil ikke ud. De forskanser sig oppe i kirketårnet og hænger bannere ud af glughullerne… Samtidig går en pige fra den nærliggende gård fortvivlet rundt ude i Hjardemål Klit og snakker med Gud. Hun kan ikke forstå, hvorfor fiskerne pludselig er så gale, når de ellers gerne tager til lejren og får sig en sludder og en øl med hippierne. Hun forstår heller ikke, hvorfor lige Guds hus skal besættes, fordi man er imod ”statsmagten”. Og hvad siger Gud til, at man bryder loven? Og så sidder Henrik oppe i tårnet med sin guitar! Han er en af de langhårede. Og han er hendes hjertes udkårne… Hjardemål er en øjenvidnebaseret kærlighedshistorie mellem to unge midt i malstrømmen fra en politisk begivenhed, der gav genlyd i hele Danmark.
Medvirkende: Christine Gjerulff, Mikkel Løven-holt Reenberg, Pelle Nordhøj Kann, Anne Gry Henningsen og Niels Vendius Instruktion: Minna Johannesson Manuskript: Lærke Sanderhoff www.thyteater.dk
Priskategori 2
Musikteatret, Scenen, søndag d. 14. november. kl. 19.30 Baggårdteatret - Komedie om tre magtfulde filmproducenters møde på Sydfyn
En komedie fra den danske filmbranche om sandhed, retfærdighed og andet merchandise. På en mørk og stormfuld aften mødes hovedkræfterne i dansk film – Ålen, Regnar og Meta – i studierne på Fjællebroen. Der er udskrevet valg! Nu skal det store manuskript aftales, og rollerne fordeles... Regeringer væltes og vælges! Skæbner besegles!I nat skabes Danmark. Producenterne holder landet i deres linse - kan de få os til at tro på hvad som helst? Oplev Peter Gantzler som Peter Aalbæk i en hæsblæsende konspirationskarrusel med levende billeder. Virkeligheden skal ses i biografen! Fjællebroen er en flække. Fjællebroen er en klat på landkortet i en af Danmarks sydligste afkroge. En lystbådehavn. En iskiosk. Og en gammel maskinfabrik. I den fabrik skabes Danmarks levende billeder. Store danske film som ”Adams Æbler”, ”To Verdner”, ”Den Sorte Madonna”, ”Far til fire”, ”De grønne Slagtere”, ”Solkongen”, ”Vikaren”, ”Hjemve”, ”Kærlighed på film” og ”De fortabte sjæles Ø” er optaget her. Med EU-midler er der skabt et sydfynsk filmeventyr, som har givet Hollywood-drømme til en glemt havn og en hendøende egn. Fjællebroen er Danmarks bedst bevarede filmhemmelighed. Nu på teater! Medvirkende: Peter Gantzler, Rikke Lylloff, Patricia Schumann, m.fl. Instruktør: Heinrich Christensen Manuskript: Lasse Bo Handberg og Heinrich Christensen www.baggaardteatret.dk
Priskategori 1
Musikteatret, lørdag den 20. november kl. 19.30 Det Kgl. Teater - William Shakespeare Søren Sætter-Lassen og et stjernehold af skuespillere fik med Richard III Det Kongelige Teaters største anmeldersucces, siden Skuespilhusets åbning. De tre timers kraftanstrengelser på scenen er Shakespeare skåret ind til benet. Det er helt enkelt og samtidig voldsomt kompliceret. Det er store følelser i minimal scenografi. Og det er – som Politikens anmelder bemærkede – verdens bedste skuespillere lige der på denne aften. Under seks stjerner og overskriften ”Frådende lidenskabeligt Shakespeare-drama i stjerneklasse på nationalscenen,” lagde Jyllands Postens anmelder Henrik Lyding ud med at rose stykket til skyerne i sin avis. Siden kom Børsen, Berlingske Tidende, Urban og alle de andre med på holdet af anmeldere, der fandt alle seks stjerner frem. Hvordan kan det være, at visse dele af verden styres af psykopater? Fordi de får lov. Magtmennesker kan forføre os, så vi sætter vores sunde fornuft ud af kraft og spiller med, indtil vi står som medskyldige ikke alene i andres ulykke, men også i vores egen. Sådan er præmissen for Shakespeares på én gang grelt groteske og meget morsomme tragedie Richard III, der fortæller historien om Richard, der så frygtelig gerne vil være konge i stedet for sin bror, og brolægger vejen til tronen med smisk, smartness og overlagt mord. Indtil flere, endda. Shakespeares storhed består blandt andet i, at han ikke blot skildrer det grusomme i menneskene, men også det menneskelige i grusomheden. Heri ligger tragediens format. Vi forstår psykopaten. Søren Sætter-Lassen er manipulatoren, der gør alle omkring sig til medskyldige indtil han selv sidder på tronen. Når målet er nået, svigter heldet imidlertid, medløberne bliver modspillere og pludselig står Richard alene på slagmarken og råber forgæves ”Mit kongerige for en hest!”. Instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller, der senest skabte Reumert-vinderen Kabale og kærlighed af Schiller, er tilbage på Det Kongelige Teater. Sammen giver de publikum en overraskende alternativ scenografi og formår at præsentere klassisk Shakespeare i helt moderne form.
Medvirkende: Søren Sætter-Lassen, Martin Hestbæk, Søren Lenander, Olaf Johannesen, Peter Plaugborg, Peter Gilsfort, Kirsten Olesen, Birthe Neumann Iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller Lysdesign: Torben Lendorph Oversættelse: Niels Brunse www.kglteater.dk
Priskategori 3
Musikteatret, tirsdag den 23. november kl. 19.30 Brno Nationalteater med Tjakovskijs balletklassiker
Balletelskerne får igen i denne sæson mulighed for at opleve en klassiker fra et stort udenlandsk balletkompagni. Nøddeknækkeren er på gæstespil fra det prestigefyldte tjekkiske Brno Nationalteater, der er kendt for opførelser af klassikere. Det er første gang, Nationalteatret gæster Danmark med deres store forestilling, som hvert år i december fylder Nationalteatret hjemme i Brno. Turneen tæller i alt 155 personer fra Brno Nationalteater inkl. solister, corps de ballet, orkester – 56 mand - og teknik. Balletten er lavet over Hoffmanns og Dumas’ historie: Det er juleaften hos familien Stahlbaum, hvor der kommer gæster, bl.a. onkel Drosselmeier, som er gudfar til Klara. Han er både sjov men også lidt uhyggelig. Alle børn får gaver, gudfaderen forærer Klara en stor nøddeknækker i form af en soldat. Den går i stykker og trøstes af Klara, som giver den sin yndlingsdukkes seng. Da gæsterne går og børnene skal i seng lister Klara op og ser til den syge nøddeknækker. Den lyser mærkeligt. Store mus kommer frem og slås mod legetøjs-soldaterne, anført af nøddeknækkeren. Klara kaster en sko efter musekongen, som dør. Så bliver nødde-knækkeren til en smuk prins, som tager Klara med til sit kongerige. Ballet i 2 akter. Præsenteres i samarbejde med Vejle Musikteater. Medvirkende: Solister og corps de ballet fra Brno National-teater Dirigent: Jakub Klecker Musik: Pjotr Iljitj Tjakovskij Koreografi: Vassilij Medvedev (koreograf fra Kirov Balletten, St. Petersburg) Scenografi: Ivo Zidec Kostumedesign: Josef Jelinek
Priskategori 5
Torvehallerne, onsdag den 24. november kl. 19.30 Mungo Park med nyskreven musikalsk komedie af Line Knutzon Den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon er begyndt arbejdet på sin nye forestilling BIRKEHYTTEN til Mungo Park. Sidst hun skrev for teatret i Allerød var med stykket GUITARISTERNE, der vandt en Reumert i 2005.
I arbejdet med BIRKEHYTTEN vil Line Knutzon af-prøve nye sider af sin dramatik: ”Jeg vil undersøge vores sprog på en måde, som jeg ikke har gjort tidligere. Jeg vil fokusere på rytmen i sproget, rytmen i vores måde at tale sammen på. Jeg har altid været mere optaget af, hvordan sproget lyder, end hvad handlingen er. I ”Birkehytten” vil jeg kun skrive ud af den tangent. Jeg vil skrive om vores rytmiske og urytmiske kommuni-kation. BIRKEHYTTEN, der bliver en musikalsk komedie om frihed, får premiere på Mungo Park den 30 april 2010. Stykket er instrueret af Niclas Bendixen, der debuterede i rollen med teaterrockkoncerten ”69”, som vandt en Reumert for bedste forestilling i 2008. Fra Mungo Parks faste ensemble medvirker Kitt Maiken Mortensen, Rikke Bilde og Jakob Oftebro. Medvirkende: Kitt Maiken Mortensen, Jakob Oftebro, Rikke Bilde Instruktør: Niclas Bendixen Manuskript: Line Knutzon Scenograf: Niclas Bendixen Komponist: Frans Bak Lysdesigner: Raphael Solholm Lyddesigner: Rasmus Kreiner www.mungopark.dk
Priskategori 2
Musikteatret, Scenen, tirsdag den 30. november kl. 19.30 Cecilia Nash - et musikalsk selvportræt En transfusion af poesi, forundring, nytænkning og livs-bekræftende varme. Et underholdende one-woman show hvor Cecilia Zwick Nash fortæller et væld af anekdoter fra en tid hvor man ville skabe en bedre og smukkere verden med penslen og legen som våben. Skæve historier fra mærkelige vinkler – inspirerende ny-tænkning pr. livsindstilling. Showet tager udgangspunkt i Cecilias oplevelser fra hendes opvækst som ikke var helt efter kirkebogen og hvor kontrasterne var store fra den lille, religiøse by i Sverige til Drakabygget – det kunstsprudlende, internationale, situationistiske barndomshjem. Oplev et væld af fortællinger, digte, lyde og observationer fra Cecilia Zwick Nash, datter af Jørgen Nash og Lis Zwick, erfaren skuespiller og hende de andre ikke måtte lege med. Baggrundsproduktion med billeder fra tiden, kunsten og livet i Drakabygget. Cecilia Zwick Nash ser reflekterende tilbage på opvæksten som det observerende barn i kakofoniske omgivelser. Fra hun var purung har hun optrådt med sin fars digte og i 2004 blev det til teaterforestillingen ”Livet bliver ikke genudsendt” på Rialto Teater i samarbejde med musikeren Poul Halberg og hans musik som var komponeret omkring en rejse i Jørgen Nash’ kunstnerliv. Nu fortæller Cecilia sin historie – og den er livsbekræftende, poetisk, rå og varm. Showet er hverken et foredrag el-ler en forestilling – men en personligt, nærværende og livsbekræftende musisk fortælling forstærket af en unik baggrundsproduktion.
Medvirkende: Cecilia Zwick Nash Musik af Poul Halberg www.ceciliazwicknash.com
Priskategori 1
Torvehallerne, torsdag den 2. december kl. 19.30 Cantabile 2 - Internationalt performanceteater
Haiku er et fysisk billeddigt, en musikalsk komposition af skræmmende realistiske, snigende erotiske og foruroligende farlige stemninger. I en drømmeagtig struktur sætter tre kvindelige performere det nøgne menneske i sin fysiske og mentale essens til skue, gennem en komposition af rå, detaljerede snapshots. Forestillingen er inspireret af en nutidig japansk undergrundskultur i en krydsning mellem Goth, Lolita-dyrkelse og undergang. Forestillingen, der er uden ord, er skabt til turné på Black box scener. Pressen skrev: “en sublim og stor visuel oplevelse (...) det er teater med store følelser, rige og fantastiske oplevelser. (...) En række korte, visuelle digte, der gav tankevirksomhed langt frem i tiden.” (Sjællandske, 29.10.09) “At lave film handler om at få smukke kvinder til at gøre smukke ting“, sagde filminstruktøren Francois Truffaut. Cantabile 2-instruktøren Nullo Facchini er inde på samme spor, når han i ’Haiku’ ruller sine visuelt stærke tableauer frem...der er godt med billedstyrke og smukke, nøgne kvinder, der gør grimme ting...En klar demonstration af den æstetisering, kvinder er udsat for” (Politiken, 8.11.09) Medvirkende: Siri Haff Andersen, Nanna Hviid, Nina Matthis Instruktion: Nullo Facchini Scenograf: Kristian Knudsen Kostumier: Sofie Salfelt (enkelte af Siri Haff Andersen og Nanna Hviid) Lysdesign: Allan Hansen Musik: Marc Facchini Madsen, Mads Graves P. og Nullo Facchini Producer: Susanne Danig Dramaturgi: Cantabile 2 www.cantabile2.dk
Priskategori 1
Musikteatret, onsdag den 8. december kl. 19.30 folketeatret.dk - med en hjertevarm komedie om nogle almindelige kvinder, som får en ualmindelig god idé Chris og Annie har været nære veninder siden skoletiden. De har delt glæder og sorger, og fulgt med i hinandens liv med mænd, børn og ugentlige møder i den lokale husmoderforening, hvor foredrag om broccoliens vidunderlige egenskaber og konkurrencer i blomsterdekoration, er et lille pusterum fra dagligdagens trummerum. Da Annies mand dør af kræft, fostres idéen om at samle penge ind til en ny sofa til den lokale kræftafdeling. Der er tradition for, at husmødrene hvert år laver en kalender, med lokale landskabsmotiver, og sælger denne i godgørende øjemed. Men Chris og Annie synes, at der skal andre boller på suppen i år: De overbeviser de andre kvinder om, at de alle skal smide tøjet i den gode sags tjeneste, og sætter alt ind på, at lave en kalender, hvor de selv poserer afklædte, med kager, strikketøj og blomster strategisk placeret. Det er saftigt, men sobert! Kalenderen bliver en kæmpe succes. De skønne „kalenderpiger“ giver deres mænd grå hår i hovedet og deres måbende børn baghjul, da projektet fører dem helt til Hollywood og pengene vælter ind. De virkelige kalenderpiger kommer fra en husmoderforening i Yorkshire, UK, og fik idéen til kalenderen i 1998, da én af kvindernes mænd døde af kræft. 1. oplag udkom i april 1999 og var udsolgt efter en uge. Derefter kom en mængde nye oplag, og efterhånden indtjente kalenderen mere end 1,3 millioner engelske pund, som er doneret til forskning indenfor leukæmi. Siden 2000 har kalenderpigerne lavet kalendere i 2004, 2005, 2007 og 2008 – sidste dog med opskrifter på egne favoritter blandt Yorkshire-retter! I 2010 laves endnu en fotokalender med pigerne, som håbes at rejse 2 mill. pund til kræftforskning. De har også lanceret en mængde merchandise; kort, chokolade, syltetøj, m.m., som alt sammen kan købes online, til støtte for kræftforskningen.
Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Jannie Faurschou, Lisbeth Gajhede, Betty Glosted, Susanne Saysette, Kirsten Saerens, Githa Lehrmann, Kurt Dreyer, Morten Schaffalitzky, Ulla Ankerstjerne, m.fl.. I alt 11 medv. Manuskript: Tim Firth Instruktion: Piv Bernth Scenografi: Kirsten Brink www.folketeatret.dk
Priskategori 3
Musikteatret, torsdag den 6. januar kl. 19.30 Schönbrunns Wienersymfoniorkester - Gæstespil med Filharmonikere fra Wien
Det er en stor glæde for teaterforeningen for første gang at have en nytårskoncert med i programmet. Dette er muligt takket være det gode samarbejde med Vejle Musikteater, der har skaffet det velrenommerede og internationalt eftertragtede wienerkammerorkester fra Schloss Schönbrunn til Vejle. Orkestret, som er berømt for sit høje kunstneriske niveau og stilrene komposition, turnerer over hele verden og koncerthuschefer og anmeldere er enige i, at ”ingen fremfører Wienermusik som Wienermusikere”! Repertoiret er specielt W.A. Mozarts, Straussdynastiets og deres samtidige kollegers værker, og publikum vil nyde et genhør med de klassikere, der er kendt fra den traditionsrige nytårskoncert fra Wien nytårsårsdag. Schönbrunns Filharmonikerne lægger stor vægt på at fremføre i den wieneriske musikstil, og chefsdirigent, Guido Mancui, er kendt for at skrive sine roste kompositioner – valse, marcher og polkaer – eksklusivt til ”sit” orkester. Orkesteret er hjemmehørende i slottet Schönbrunns orangeri, hvor en million gæster fra hele verden hvert år oplever slotskoncerter i de smukke rammer. Oprindeligt var orangeriet beregnet til sjældne vækster, og i Habsburgernes tid blev det anvendt til pragtfulde fester. Efter en gennemgribende renovering står orangeriet nu i kunstens og kulturens tegn. Som en del af Schönbrunns slotsanlæg tilhører orangeriet i dag UNESCO´s verdensarv. Slottet var Habsburgernes sommerresidens og er i dag den mest velbesøgte seværdighed i Østrig. Vi er overbeviste om at der venter os en stor og festlig oplevelse og givetvis afsluttes koncerten med Radetzky-marchen, hvor publikum taktfast deltager under dirigentens vejledning! Medvirkende: Et ensemble på 41 musikere, dansere og sangsolister fra Schloss Schönbrunn, Wien Chefdirigent: Guido Mancui
Priskategori 5
Musikteatret, lørdag den 15. januar kl. 19.30 folketeatret.dk - En komedie om at holde hovedet oven kærlighedens rørte vande Hundesvømning er Sex and the City tilsat tysk dybsindighed: Et morsomt og skarpt blik på generationen 30+, der endnu ikke har etableret sig med ægtefælle og afkom, men plasker mere eller mindre behændigt rundt i kærlighedens farvande, i et forsøg på dog at holde ho-vedet oven vande. Robert og Charlotte har haft et harmonisk forhold i syv år, og det kommer som et chok for Robert, da Charlotte slår op. Effektivt splitter Charlotte deres tidligere fællesliv i to dele; selv bedsteveninden Ingrid indgår i en deleordning. Robert nægter at erkende, at han ikke længere er en del af Charlottes liv, og med hendes tilladelse flytter han ned i kælderen, med brugsret over Charlottes køkken og toilet, indtil han har fundet noget andet. Og så går Charlottes vilde jagt efter den perfekte mand: Først indlader hun sig med Victor – som anmelder pornofilm, men kalder sig journalist – og kort efter kommer turen til Johann; en mand, der forlanger, at hans kvinde skal være villig til at dø sammen med ham, altså; bare sådan principielt. Johann er nemlig i virkeligheden en livshungrende mand, som finder det helt på sin plads, at han har et midlertidigt forhold til Ingrid, efter at han og Charlotte er blevet forældre. Ingrid er den trofaste singleveninde, der er misundelig på Charlottes (kærligheds-) liv, og som selv siger, at hun har haft lyst til at kysse med alle Charlottes kærester. Ukueligt afprøver hun da også sit held hos både den ene og den anden aflagte kæreste. Hun har altid forestillet sig, at hun skulle have et barn når hun var 35 år, og om ni måneder og tre dage bliver hun 36 – så hun har travlt. Mens alt dette står på, forskanser Robert sig til sidst i kælderen med kilovis af dåsemad og et tørkloset ...
Medvirkende: Frank Thiel, Sofie Stougaard, Penille Albæk Andersen, Claes Bang, Paw Henriksen. Manuskript: Reto Finger Instruktion: Anders Lundorph www.folketeatret.dk
Priskategori 3
Torvehallerne, mandag den 24. januar kl. 19.30 Landsteatret - Musical-like med Jette Torp som Judy Garland Julen 1968. Med et 6 ugers engagemant i London ser det ud som om Judy Garlands comeback er en realitet. De mislykkede ægteskaber, selvmordsforsøgene og stofmisbruget har hun lagt bag sig, “tror hun”, og som 46 årig ser hun ud og synger bedre end aldrig før. Forestillingen foregår på Londons Hotel Ritz og beskriver de sidste hektiske måneder af Judy Garlands liv, hendes komplicerede forhold til sin sidste mand Mickey Dean, hendes hengivne pianist Anthony Chapman og til fansene der forgudede hende. “End of The Rainbow” er en forestilling som følger Judy Garlands liv på og bag scenen, med et udvalg af hendes mindeværdige sange. “End of the Rainbow” er en kraftfuld, humoristisk, bevægende dramatisk historie, skrevet af Peter Quilter, og som havde verdenspremiere i 2005, med et brag af en succes.
Medvirkende: Jette Torp, Joachim Knop & Robert Reinholdt Instruktør: Jan Hertz www.landsteatret.dk
Priskategori 3
Torvehallerne, tirsdag den 1. februar kl. 19.30 Mungo Park - forestilling om menneskers drømme og overvejelser i forsøget på at sige verden ret farvel.
DEN ALLERSIDSTE DANS udspiller sig på et plejehjem i Danmark. Her åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem ældre beboere spillet af Mungo Parks unge ensemble. Det er et musikalsk drama fra de allersidste dansetrin i livets svingom, og vi møder de ældres historier til lyden af slagere fra alderdommens ungdom: »Glemmer du«, »To lys på et bord«, »Blot slendre gennem regn« og mange flere. Forestillingen er udviklet af den unge Reumertvindende instruktør Petrea Søe. Hun tilhører de førende unge in-struktører herhjemme. Petrea Søe arbejder med den nye teatermetode kaldet devising. En metode, hvor skuespillerne i høj grad er med til at udvikle stykket igennem research og improvisationer sammen med instruktøren. Under prøverne på DEN ALLERSIDSTE DANS var hele truppen til fællesdans på et plejehjem, gik til bankospil og kom i mandeklubber ligesom skuespillerne førte en lang række samtaler med ældre i Danmark. Alt sammen med det formål at skabe autentiske og levende roller på scenen. I samarbejde med Mungo Parks ensemble er det lykkedes Petrea Søe at udvikle en forestilling, der giver et indblik i alderdommen og det at blive ældre. For spørgsmålet er, hvad man gør, når man bliver afhængig af andre og stadig vil være sig selv. DEN ALLERSIDSTE DANS kan med fordel opleves sammen med børn og børnebørn. Medvirkende: Kitt Maiken Mortensen, Kasper Leinser, Jakob Oftebro, Maria Rich. Instruktør: Petrea Søe Dramaturg: Trine Wisbech Scenograf: Ida Marie Ellekilde Komponist: Marcus Hjelmborg Musikarrangør: Frans Bak Lysdesigner: Michael Breiner Lyddesigner: Jonas Jørgensen Koreograf: Charlotte Munksøe www.mungopark.dk
Priskategori 2
Musikteatret, tirsdag den 8. februar kl. 19.30 Comedieteatret - med fortsættelsen af den rørende komedie om Elling Eventyret fortsætter… I denne anmelderroste norske komedie fra 2007, møder vi igen de to enfoldige venner Elling og Kjell Bjarne. De to venner bor i hver deres lejlighed i Oslo – tildelt af kommunen. Livet går sin skæve gang for de to venner. Kjell Bjarne har fået dame på og er blevet far, men kæresten smider ham ud, så han igen flytter ind hos Elling. Elling oplever en stormende forelskelse i pølsedamen Lone – endnu en skæv eksistens med hang til UFO-historier. I sin iver for at imponere sin udkårne, forvilder Elling sig ud i en større løgnehistorie om Marsmænd og bortførte jordboere. Da Lone vil have syn for sagen, må Kjell Bjarne træde til... En rørende og lattervækkende komedie om rene hjerter, venskab og rumvæsner. Komedierne om Elling er bygget over Ingvar Ambjørnsen romantrilogi. Den første komedie ”Ellling og Kjell Bjarne” er allerede en klassiker, og filmen blev nomineret til en Oscar i 2002. Med COMEDIETEATRETS opførelse af ”Elling i NÆRKONTAKT” har forestillingen Danmarkspremiere! TURNE 2011.
Medvirkende: Jesper Asholt, Henrik Lykkegaard, Julie Carlsen, Lykke Scheuer og Henrik Vestergaard. Instruktion: Kirsten Peüliche Scenografi:Marianne Nilsson www.comedieteatret.dk
Priskategori 3
Musikteatret, tirsdag den 15. februar kl. 19.30 Peter Schaufuss Balletten med gribende forestilling for hele familien Peter Schaufuss betegner forestillingen som en dancical, lavet over sange fra Michael Jackson´s karriere som den lille sorte dreng med den guddommelige sangstemme der til sidst ender som en hvid kontroversiel person. Michael Jackson fik tilnavnet ”King of Pop” og ”Peter Pan og Popmusic”, og der var mange paralleller i Michael Jacksons livsforløb, som peger på Peter Pan-figuren. For mange var det som om, han var danset hertil fra en anden planet. Det er Peter Pan-syndromet om personen, der ikke ville eller kunne blive voksen. I Michel Jacksons tilfælde var det prisen han betalte for sit store sangtalent som barn. Ved hans temperamentsfulde fars store ambitioner for den lille Michael og den øvrige families succes, når Michael aldrig at opleve en barndom. Forestillingen indeholder de vigtigste punkter i denne store personligheds og stjernes liv. Højdepunkterne, såvel som de dramatiske øjeblikke, og triumferne er veldokumenterede ved musikvalget igennem en bred vifte fra hele Michael Jackson´s produktion.
Balletintroduktion: Balletmester Peter Schaufuss giver en introduktion før forestillingen tirsdag den 15. februar 2011 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. Alle der har købt billet inviteres, men der kan ikke reserveres plads og adgang sker efter først-til-mølle-princippet. Medvirkende: Peter Schaufuss Balletten Koreografi og scenografi: Peter Schaufuss Musik: Michael Jackson www.schaufuss.com
Priskategori 3
Musikteatret, onsdag den 23. februar kl. 19.30 Dansk Danseteater - med fire spændende værker Den brasilianske danser og koreograf Alessandro Souza Pereira er kendt for sit smukke delikate arbejde. I ’Cros-sing Silence’ - et prisbelønnet værk fra 2009 for seks mænd - opgraderer han den maskuline krop til et skulpturelt og følsomt instrument. Råstyrken og den tilgængelige koreografi i ’Crossing Silence’ appellerer til et stort publikum. Samtidig har Tim Rushton bestilt et nyt værk af ham for tre mandlige og tre kvindelige dansere. Denne gang arbejder Alessandro med de mest basale af alle følelsesmæssige temaer: kærlighed. Den anmelderroste ’Frost’ af Tina Tarpgaard opnåede stor kunstne-risk succes til premieren i 2009. Herfra vises et yderst følsomt uddrag, der viser Dansk Danseteaters dansere i en hudløs romance. I aftenens sidste stykke inviterer Tim Rushton selv publikum på en tur igennem kærlighedskarrusellen når han skaber et nyt romantisk værk. Kendte vokalklassikere som f.eks. ‘What A Wonderful World’, ‘Summertime’, ‘A Fine Romance’ og ‘You Don’t Know What Love Is’, bl.a. sunget af Ella Fitzgerald, Louis Amstrong, Billie Holliday og mange andre vil udgøre den musikalske ledsagelse til denne varme, dejlige og opløftende helaftensforestilling.
Dansk Danseteater er garanten for sublime danseoplevelser. I snart 30 års levetid har ’Flagskibet for den Moderne Dans i Danmark’ indfriet publikums forventninger om ”bevægende oplevelser”. Medvirkende: Dansk Danseteaters internationale dansere Koreografer: Alessandro Souza Pereira, Tina Tarpgaard og Tim Rushton Forestillingen er støttet af Moderne Dans på Turné www.danskdanseteater.dk
Priskategori 2
Musikteatret, lørdag den 26. februar kl. 16.00 folketeatret.dk - med klassisk familieforestilling. Sjov for de små og sej for de store. Ivan Olsen er mere Gummi end Tarzan og hans far er konstant på nakken af drengen, der ikke kan klatre i træer og aldrig slår fra sig, når skolens bisser giver ham buksevand. Men hvad skal man gøre, når ens fantasi er krummeløjerlig og man ser verden fra en helt anden vinkel? En dag møder Ivan Olsen en heks, der vil lade ét af hans ønsker gå i opfyldelse – men kun én dag. Snart bliver Ivan forvandlet fra vatnisse til verdensmester og får endelig lejlighed til at kyle sin værste plageånd op i et træ og slå rekorden i langspyt med flere længder ...Gummi T er et vaskeægte eksempel på Ole Lund Kirkegaards magiske realisme i børnehøjde. Ivan Olsen og co. bakkes op af dansere og sangere. Gummi T er en forrygende musikalsk oplevelse for alle over fem år.
Musikken spænder vidt – fra pop til R&B, Hip-Hop over latinamerikanske rytmer. Musikken er komponeret af blandt andre Innocent Blood og Christopher Secher og sangteksterne er skrevet af Jo-hanna Gyllenhoff med flere. Gummi T: Frit efter Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker Gummi Tarzan. Medvirkende: Dan Schlosser, Andreas Berg Nielsen, Meike Bahn-sen, Nis Pedersen m.fl.. I alt 8 medvirkende Idé og Manuskript: Morten Mathiesen, Søren og Tine Frellesen Instruktion: Finn Nielsen Scenografi: Kirsten Brink Koreografi: Katrine Engberg www.folketatret.dk
Priskategori 3
Torvehallerne, tirsdag den 1. marts kl. 19.30 Svalegangen - forestilling om forældre og deres teenagebørn. Gør klar til panik i parcelhuset, når familiens lille prinsesse rammer puberteten med et brag! Teenagepigerne Liv og Malle har totalt styr på tøjstil, fester, mobiltelefoner og konfirmationsforberedelse. Men så forelsker de sig begge i Lukas fra ottende, og snart er deres venskab erstattet med en hård kamp om fysisk kærlighed. Fra sidelinjen prøver Livs far Torben panisk at følge med i Livs pludselige forvandling, mens han desperat forsøger at redde sit skrantende ægteskab. Alle ender de på gyngende grund i en historie, hvor forældrene er lige så forvirrede som deres teenagebørn. BLÅ MANDAG skildrer livet i en forstad fuld af samta-lekøkkener, lyserøde pigeværelser og aftentomme legepladser, hvor de nervøse forældre ser skræmte til, mens deres teenagebørn forandrer sig til fremmede væsener for øjnene af dem. Forestillingen henvender sig således både til dem, der lige har lagt teenageårene bag sig, og dem, der lykkeligt har glemt, hvor svært det var at være tretten, næsten fjorten. Instruktør Per Smedegaard har iscenesat flere forestillinger bl.a. på Det Kongelige Teater, Aalborg Teater og Odense Teater og stod i sidste sæson sammen med Kristian T. Erhardsen bag forestillingen ”Cimbrertyrens nosser” på Jomfru Ane Teatret. Dramatiker Kristian T. Erhardsen, der i sæson 09/10 dramatiserede ”Popu-lærmusik fra Vittula” på Svalegangen, præsenterer med. BLÅ MANDAG et helt nyskrevet stykke baseret på en emnespecifik research. Gennem sort humor og tragiske misforståelser skildrer BLÅ MANDAG de konflikter, der opstår, når usikre ungdomsforelskelser kolliderer med en voksenverden, der har fået sex på hjernen.
Medvirkende: Amalie Dollerup, Daniel Bevensee, Christina Bech, Mikkel Stubbe Teglbjærg og Brita Ann Larsen. Af: Kristian T. Erhardsen Iscenesættelse: Per Smedegaard Scenografi: Nikolaj Heiselberg Tarp www.svalegangen.dk
Priskategori 2
Musikteatret, torsdag den 3. marts kl. 19.30 Gensyn med South African Musical Group 
Ensemblet South African Musical Group gæstede Vejle i 2009 og høstede stort bifald for forestillingen ”Power of Africa”. Mange af kunstnerne har flere gange optrådt i London, New York og på turneer i både Australien og Europa. I Sydafrika er de aktive i tv-shows og ved koncertarrangementer. De syv professionelle musikere i forestillingen har ligeledes fremført deres inciterende afrikanske rytmer over det meste af verden. I denne produktion bliver de assisteret af fire afrikanske trommekunstnere, der understøtter de store, ofte akrobatiske, dansenumre, der udføres i autentiske, farverige og fantasifulde kostumer. Handlingen:Ifølge en gammel afrikansk fortælling har børn, der bliver født under en solformørkelse, evner som regnmagere: Denne evne kan de udnytte under en ceremoni, som bliver videregivet fra generation til generation. Fra landsbyen er forsvundet to søstre med denne evne. Der opstår mistanke om, at de kan være bortført af en anden stamme, hvor man kan have brug for deres færdigheder. Den bekymrede far får ved eftersøgningen af dem stor hjælp og støtte fra andre landsbyer. To brødre, der studerer i Soweto, længes tilbage til deres familie i en Basotholandsby. De vil gerne væk fra byens hektiske liv, men må dog også gøre op med forråelsen og skødesløsheden i deres gamle stammetradition for at kunne hjælpe deres folk og deres landsby med deres nye viden. Ved mødet med de to ”solformørkelsespiger”, som betager dem ved deres skønhed, deres sang og gamle traditionelle kostumer, begynder en kærlighedshistorie, der fører til dobbeltbryllup og forbrødring af to stammer, fejret ved en løssluppen fest, hvor hele det afrikanske kontinents spontane livsglæde kommer til udfoldelse. Medvirkende: Ca. 40 personer fra South African Musical Group Tekst og koreografi: Portia Mashigo Musik: Ezbie Moilwa Scenografi: Georg Klingersberger www.schlote.at.dk
Priskategori 4
Musikteatret, søndag den 6. marts kl. 15.00 Holbæk Teater - familieforestilling: Jeg er ikke nogen myg. Jeg er en cykelmyg!
Cykelmyggen Egon er ikke nogen hr. Hvemsomhelst: En energisk lille cykelmyg på en flot ny racercykel og med hovedet fuld af eventyrlyst. Han ræser derudaf med fuld fart over feltet!I en verden af snudebiller og tissemyrer og de jammende Musekterne møder Egon en helt særlig én: Dansemyggen Dagmar kunne han ikke lige cykle forbi. Oplev Cykelmyggen Egon for første gang i et ægte 3D-insektunivers, der flyver gennem luften, ud over publikum og helt ind under huden. Flemming Quist Møllers klassiker har siden tresserne betaget og inspireret små og store. Nu kommer Cykel-myggen Egon for første gang nogensinde på scenen med forfatteren selv som fortæller.I Cykelmyggen Egons univers skaber trekløveret bag succesen 69 – en rockteaterkoncert – en ny musikalsk billedbog med Niclas Bendixens legende, fabulerende instruktion, Jesper Mechlenburgs smittende musik og Anja Vang Kraghs sprudlende barokke in-sektkostumer. Forestillingen er FOR HELE FAMILIEN og varer 75 minutter. Medvirkende: Mathias Arvedsen, Suad Demirovic, Brian Kristensen, Flemming Quist Møller (fortæller) Musik/orkester: Jesper Mechlenburg, Jesper Løvdal, Soma Allpass Kostumedesign: Anja Vang Kragh Instruktion: Niclas Bendixen www.het.dk
Priskategori 3
Musikteatret, torsdag den 10. marts kl. 19.30 Kiev Statsopera med Puccinis kærlighedstragedie Det verdenskendte operahus, Kiev Statsopera, som tidligere har gæstet Vejle Musikteater med pragt-opsætningen af Boris Gudonov og Carmen, turnerer denne sæson med Giacomo Puccinis store værk, La Bohème. Det er historien om de fire kunstnervenner Schaunard, Rodolfo, Marcello og Colline, som lever i Paris i det 19. århundrede. Alle fører de en jammerlig tilværelse sammen i et koldt loftskammer. En af dem, Rodolfo, forelsker sig i deres skønne, men uhelbredeligt syge nabo Mimi. Ved et fælles besøg på en café dukker Marcellos tidligere elskerinde Musetta op med sin nye elsker, en ældre velhavende herre. Musetta henvender sig igen til Marcello, og det unge par genforenes. Det eneste der bliver tilbage til den velhavende ældre herre er at betale hele selskabets regning. En tid senere; Rodolfo har forladt Mimi, da han ikke vil byde hende en tilværelse under de kummerlige vilkår, han selv lever under. Mimi forstår ikke hans beslutning og klager sin nød til Marcello. Rodolfo slutter sig til samtalen og tager igen Mimi kærligt i sine arme. Nogle måneder senere sidder vennerne Marcello og Rodolfo igen sammen i deres loftskammer og beklager sig med galgenhumor over deres elendige, sparsommelige tilværelse. Da ankommer Musetta sammen med den alvorligt syge Mimi. Vennerne forsøger alt for at redde hende, men det er for sent. Mimi og Rodolfo mindes en sidste gang deres lykkelige stunder sammen, inden Mimi dør i Rodolfos arme. Det går op for Rodolfo, at hans elskede er død, og han bryder helt sammen. Præsenteres i samarbejde med Vejle Musikteater.
Medvirkende: Den Ukrainske Statsoperas sangere, kor, orkester og statister Musikalsk ledelse: Nikolaj Djadjura Iscenesætter: Nikolaj Tretjak Scenografi & Kostumer: Andrej Choloptzev / Stanislav Petrovskij / Natalia Kutscherja Korleder: Lev Venediktov
Priskategori 5
Musikteatret, fredag den 11. marts kl. 19.30 Susse Wold med musikere - med en rørende rejse i 13 billeder Susse Wold: ”Man kommer ikke ret langt, hvis man går ligeud” står der i Exupérys fortælling om Den lille Prins.Emilie Eskær, Lillian Törnqvist, Joakim Dam Thomsen, Palle Mikkelborg og jeg har arbejdet på at formidle denne poetiske og kloge fortælling, som udtrykker noget, vi alle har brug for. Vi er ikke gået ligeud. Vi er gået op og ned, frem og tilbage og rundt og rundt – og tilbage igen. Historien om Den lille Prins indeholder så mange ting, som tiden i dag ikke har øjne og ører for: Venskab – Ritualer – Kærlighed – Ansvar – Tid – Bevidsthed. Den livsfilosofi, som bliver formidlet i Den lille Prins, er lige netop noget, vi selv har brug for. Vi fortæller altså historien lige så meget som et memento til os selv som til vores publikum. ”Menneskene har ikke mere tid til at lære noget rigtigt at kende, de køber alting færdigt hos de handlende, men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner”, siger Exupéry, og vi giver ham ret. Vi har brug for tid til at få øje på de ting, som er væsentlige i vores liv. ”Jeg kender en planet, hvor der bor en mand, som aldrig har lugtet til en blomst. Han har aldrig set en stjerne. Han har aldrig holdt af nogen. Han har aldrig bestilt andet end at lægge tal sammen. Og hele tiden siger han: Jeg har vigtigere ting at tage mig til”. I vores tid fokuseres der meget på de ting, der kan ses, måles, vejes og bevises. Men de væsentlige ting som tro, håb, kærlighed, talent, musikalitet kan ikke bevises. ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. Meget i verden ville se anderledes ud, hvis vi kunne udvikle vores ”hjerte-øje”.
Medvirkende: Susse WoldAf : Antoine de Saint-Exupéry Musik og lyddesign: Palle Mikkelborg Harpe: Lillian Törnqvist Cello: Emilie Eskær Obo: Joakim Dam Thomsen Tonemester: Sebastian Eskildsen www.damu.dk
Priskategori 3
Musikteatret, mandag den 14. marts kl. 19.30 Den Kgl. Opera - med Puccinis gribende kærlighedshistorie To kulturer mødes og sød musik opstår i Puccinis gribende opera om kærligheden mellem en japansk geisha og en amerikansk søofficer. Men naturligvis ender det galt i den opera, der er kendt som tåreperseren over alle, da Butterfyy må se sig svigtet og alle sine drømme knust. Giordano Bellincampi, der med stor succes har dirigeret en lang række Puccini-operaer på Det Kongelige Teater, står også i spidsen for opførelsen i Vejle. Forestillingen synges på italiensk med danske overtekster.
Medvirkende: Se www.kglteater.dk vedr. solister, Det Kongelige Operakor Musikalsk ledelse: Giordano Bellincampi Iscenesættelse: Stephen Langridge Scenografi og kostumedesign: Alison Chitty Lysdesign: Chris Davey Orkester: Aalborg Symfoniorkester www.kglteater.dk
Priskategori 5
Musikteatret, fredag den 18. marts kl. 19.30 Den Jyske Opera - med Rossinis mesterværk
Med Barberen i Sevilla opnåede den italienske komponist Gioachino Rossini så megen succes, at han i en ung alder kunne trække sig tilbage fra det travle teaterliv og koncentrere sig om at nyde livet og dets mange glæder. Og denne livsglæde gennemsyrer hver en tone i den geniale komedie. Ouverturens virtuose tonerækker, Figaros sprudlende entré, Rosinas temperamentsfulde arier, Almavivas smægtende serenader og de forrygende ensembler er ganske enkelt en fryd og en lyst. Vi glæder os til at præsentere operaen på det velklingende originalsprog italiensk, naturligvis som altid med danske overtekster. Christopher Cowell debuterer på Den Jyske Opera, men har med stor succes iscenesat mange herlige komedier i Danmark og i udlandet, og der venter publikum en sprudlende, glad aften i teatret. Mange operaelskere vil kunne istemme, at Barberen altid får solen til at skinne lidt oftere i livet. Varighed ca. 3 timer inkl. pause 
Operaintroduktion: Vi inviterer alle, der har købt billet til "Barberen i Sevilla" til et introduktions-arrangement fredag den 18. marts 2011 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. En repræsentant for Den Jyske Opera vil fortælle om aftenens forestilling. Medvirkende: Komponist: Gioachino Rossini Librettist: Cesare Sterbini efter Beaumarchais Dirigent: Per-Otto Johansson Instruktør: Christopher Cowell Scene og kostumer: Bridget Kimak Kor: Den Jyske Operas Kor Orkester: Odense Symfoniorkester www.jyske-opera.dk
Priskategori 5
Musikteatret, onsdag den 23. marts kl. 19.30 Granhøj Dans - en dansekoncert til Leonard Cohens musik Granhøj Dans’ nyeste produktion er en dansekoncert baseret på musik af den folkekære canadiske sanger og komponist Leonard Cohen. Der er overvejende tale om en koncert, krydret med de udtryksfulde, surrealistiske, og ikke mindst underfundige billeder som kendetegner koreograf Palle Granhøjs værk. I forestillingen optræder et til lejligheden særligt sammensat hold af 11 performere og musikere, foruden koreografen selv, som er tilbage på scenen efter 17 års fravær. I dette nye værk indgår også udsøgte scener fra tidligere forestillinger som genfortolkes og sættes i nyt lys. Dance Me to the End on/off Love fremstår som endnu et forsøg for at erobre nye territorier inden for scenekunsten samt forny og videreudvikle kompagniets udtryksform. Den evige udfordring og fornyelse har gjort kompagniet fortjent til stor anseelse blandt publikum, anmeldere og kulturmiljøet i både Danmark og i udlandet.I forestillingen kommer Koreograf Palle Granhøjs sceneudtryk i dialog med Leonard Cohens melankolske og dybsindigt univers og der skabes herigennem nye kunstneriske dimensioner. Koreografen er kendt for sin originale måde at arbejde med dans på. For Palle Granhøj er dans meget mere og andet end kun koreograferet kropsbevægelse. Palle Granhøj ønsker at vise mennesker og menneskelige situationer på scenen, og han skaber værker via sin særlige arbejdsmetode stemninger som springer ud af en personlig søgen inden for kunsten. Resultatet er værker som både har en dybde og en brede der med sit menneskelige nærvær tillader, at alle kan forholde sig til det sceniske udtryk.Til formålet benytter han sig af en kompleks ligestillet samspil mellem musik, lys, scenogra og rekvisitter, bevægelser m.m. Og i denne forestilling kommer derudover som et nyt element – ordet – i en uafprøvet bærende funktion. Forestillingen er støttet af Moderne Dans på Turné.
Medvirkende: Performere/musikere: Palle Granhøj, Dorte Petersen, Anne Eisensee, Carina Raffel, Robert Karlsson, Thierry Boisdon, Kim Schulz, Kristian Skov, Niels Boelsmand, Palle Klok, Mads Pin-holt, Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Assistent og tekniker: Kristoffer A. Pedersen Text og musik: Leonard Cohen www.granhoj.dk
Priskategori 2
Torvehallerne, tirsdag den 29. marts kl. 19.30 Svalegangen - om mødet mellem to modne mennesker Kan virkeligheden i virkeligheden opleves? Svalegangen præsenterer Danmarkspremieren på GROUPIE skrevet af en af dette århundredes største dramatikere Arnold Wesker. GROUPIE er en overraskende, livsglad og varm skildring af mødet mellem to modne mennesker. Efter at have læst billedkunstner Mark Gormans selvbiografi beslutter Matty Beancourt (en 59-årig kvinde, som har taget sit pigenavn tilbage) sig for at skrive til Mark. Hun synes, at hun har noget tilfælles med ham – de har nogenlunde samme alder og er opvokset i samme kvarter. Hans kunstnerliv virker dragende på hende, og hun føler sig forstået både som kvinde og som menneske. Efter en længere mailkorrespondance mellem Matty og Mark tager det hele en overraskende udvikling: Matty opsøger Mark. Men mødet med virkelighedens Mark er knap så flatterende, som den han præsenterede i sine mails. Den engang så berømte Mark er blevet dyster og indadvendt. Fordums succes er forsvundet, han er glemt af galleriet og har i det hele taget ikke styr på tilværelsen, som han ellers gav udtryk for i sine mails. Eller som hun havde forestillet sig. For i mødet mellem Matty og Mark afkræftes myterne. Begge ser de hinanden som de er og livsløgne afsløres. Pia Rosenbaum, der i 2009 blev Reumertnomineret for sin flotte præstation i monologen “Oscar og den lyserøde dame”, spiller overfor Ole Sørensen der igennem mange år har både instrueret og spillet med i bl.a. Teatret Møllens forestillinger. Sidste gang han kunne opleves i en af Svalegangens produktioner var i forestillingen “Samlerne”. Annabelle Rice, der også stod bag “Oscar og den lyserøde dame”, iscenesætter Arnold Weskers fantastiske tekst. Wesker debuterede tilbage i 1958 og karakteriseres som en fintfølende skildrer af menneskelige relationer og bristede forhåbninger.
Medvirkende: Pia Rosenbaum og Ole Sørensen Af: Arnold Wesker Oversættelse: Emmet Feigenberg Iscenesættelse: Annabelle Rice Scenografi: Gitte Baastrup www.svalegangen.dk
Priskategori 2
Musikteatret, torsdag den 31. marts kl. 19.30 folketeatret.dk - med Moliére når han er bedst Den Indbildte Syge er en tidløs komedie om alle tiders håbløse lægestand. Forviklinger, forklædninger og kærlighed er den recept Moliére bruger i denne komedie om selvbedragets anatomi. Argan indbilder sig at være syg – men det er han ikke! Alligevel omgiver han sig med et ihærdigt panel af læger, der mod god betaling flittigt fortæller ham, at han er dødsens syg! Men det er dyrt at være hypokonder. For at få en gratis læge ved hånden forlanger han af sin datter, at hun skal gifte sig med en kedelig – men nyuddannet – læge. At datteren er forelsket i en anden, overser han helt og aldeles ved udsigten til altid at have en klyster-sprøjte i familiens nærhed! Argans beregnende kone håber inderligt, at han snart vil dø af en af de mange sygdomme, han påstår at lide af, så hun kan arve hans formue. Alt dette kunne ende rigtig skidt, hvis det ikke var for tjenestepigen Toinette, som med kløgt og intriger skaber forvirring til alles bedste. I den store finale – i et forrygende forklædningsnummer – sørger hun for, at alle onde hensigter kommer frem i sandhedens lys. Det skal nok blive en rigtig fornøjelig teateraften.
Medvirkende: Kristian Halken, Ditte Hansen, Charlotte Fich, Gordon Kennedy, Johanne Louise Schmidt, Martin Bo Lindsten, Kristoffer Fabricius, Lykke Sand Michelsen, Henrik Weel m.fl. Manuskript: Moliére Instruktion: Kim Bjarke Scenografi: Camilla Bjørnvad www.folketeatret.dk
Priskategori 4
Torvehallerne, søndag den 3. april kl. 19.30 Teater Vestvolden - med en eventyrlig dannelsesrejse
Det er fårehyrden Santiago, der foretager denne rejse for at lede efter en af verdens rigeste skatte. Han ledes på sporet af skatten gennem en drøm og beslutter at sælge sine får for at drage til Egyptens pyramider, hvor skatten angiveligt findes. De prøvelser, han udsættes for, er flere gange ved at få ham til at vende hjem. Han bliver undervejs både bestjålet og taget til fange af en krigerisk ørkenklan... Men han møder også forskellige mennesker, som på hver deres måde hjælper ham videre. Han møder bl.a. den mystiske konge af Salem. Kongen overbeviser Santiago om, at han må følge sin livsbane. I ørkenen møder han Alkymisten, et møde der bliver skæbnesvangert for Santiago... Et moderne eventyr, der blander østens og vestens visdom. Spilletid: 75 minutter Medvirkende: Asbjørn Agger m.fl. Instruktør: Malte Claudio Lind Forfatter: Paulo Cuelho www.teatervestvolden.dk
Priskategori 1
Musikteatret, Scenen, fredag den 29. april kl. 19.30 ZeBu - med en gribende H.C. Andersen historie som moderne musikteater
FIGURA Ensemble og ZeBu præsenterer "Historien om en mor" som moderne musikteater, der kombinerer sang og skuespil, levende musik og dukkespil. H.C. Andersens eventyr Historien om en Moder fra 1848 er en bevægende fortælling om menneskets forhold til det hinsides - om en mors fortvivlede rejse gennem skumringens rige i et forgæves forsøg på at hente sit barn tilbage fra døden. ”Iscenesættelsen af denne smukke historie med kombinationen af moderne klassisk musik, billedmættet scenesprog, sang, skuespil og dukkeføring er en drøm, der går i opfyldelse” fortæller forestillingens instruktør Marc van der Velden. Musikken i forestillingen er skrevet til lejligheden af den tysk-islandske komponist Steingrímur Rohloff. Han er født i Reykjavik i 1971 og er uddannet komponist fra Køln Musikhochschule, Conservatoire national superieur og IRCAM i Paris. Hans musik er blevet opført på inter-nationale festivaler i over 20 lande. Steingrímur Rohloff har vundet en lang række priser, og hans musik er blevet kendetegnet som et både originalt og fantasifuldt klang-univers. Historien om en mor er blandt de største forestillinger de to teatre har lavet: På scenen er en syv mand stor besætning bestående af to operasangere, to skuespillere, tre musikere og en dukke. Forestillingen modtog en Reumert i 2009 i kategorien Bedste Børneteaterforestilling. Medvirkende: Lotte Faarup, Helene Gjerris, Jakob Bloch Jespersen, Jørgen Carlslund, Anna Klett, Jesper Egelund, Frans Hansen. Manus og instruktion: Marc van der Velden, frit efter H.C. Andersen Komponist: Steingrímur Rohloff Scenograf: Johan Kølkjær Lysdesign: Michael Breiner Dukkemager og kons.: Hanne Sørensen Kostumier: Hanne Mørup www.bettynansen.dk
Priskategori 1
|