Hvis dette nyhedsbrev ikke vises korrekt kan det læses online her
 
 

Topgrafik

Spillested for alle TeaterVejles forestillinger i sæson 20/21 er Vejle Musikteater


VIGTIGT NYT OM TRYGHED I TEATRET

Vejle Musikteater følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer angående forsamlinger, afstand og rengøring, og Vejle Musikteater og vi er nu klar med de helt konkrete forholdsregler, der vil gælde – i hvert fald for sæsonens første forestillinger.

Hvis du skal i teatret, beder vi dig læse nyhedsbrevet grundigt og orientere dem, du følges med, ligeså grundigt.

LEDIGE BILLETTER
Sæsonens to første forestillinger var begge helt udsolgt, og det samme er med det aktuelle forsamlingsforbud "Hamlet", "Rigoletto" og "Et Dukkehjem". Men bare i september, oktober og november er der stadig ledige billetter til 14 vidt forskellige teateroplevelser.

Læs mere om tre af dem her i nyhedsbrevet og se alle teateroplevelser i den nye sæson på TEATERVEJLE.DK


TRYGHED I TEATRET

Afstand, både i teatret og på vej ind og ud, er det allervigtigste. Derfor er der tomme sæder mellem grupper, adgang fra 30 min. før spilletidspunkt og kontrolleret rækkefølge, når vi forlader teatret.


I Jacob Gade Salen må vi højst være 117 inkl. medvirkende. Her vil der være rigeligt med stole stillet op, og med den nye publikomsopbygning er der godt udsyn fra alle pladser. Derfor gælder alle billetter som unummererede, og I sørger for selv at vælge pladser med ansvar for at sætte jer enkeltvis, parvis eller gruppevis med et sædes afstand til andre. Musikteatrets medarbejdere er behjælpelige, og eventuelle anvisninger skal naturligvis respekteres.


I Store Sal har Vejle Musikteater som en ekstra sikkerhed fordelt forsamlingsforbuddets højst 500 med 300 på gulvet, 100 på 1. balkon og resten på 2. balkon. Her er der ingen vej uden om at omfordele de solgte billetter og sende nye til jer. Eventuelle ledige billetter vil blive sat i salg med automatisk tomt sæde mellem hver ordre.

Det sker efterhånden som vi nærmer os den enkelte forestilling, og det vil være muligt at flytte langt de fleste inden for samme prisgruppe og naturligvis til de bedst mulige pladser. Derfor er vi sikre på, I alle vil vise forståelse for de særlige hensyn til afstand og tryghed.


Desuden holdes publikum til de tre områder helt adskilt.


TRE INDGANGE OG BILLETTERING VED INDGANGEN!

Billettering sker allerede ved indgangene til Musikteatret. Dem er der nu tre af, og publikum til de tre områder holdes helt adskilt med egne toiletter og egen garderobe (20 kr. – på grund af risikoen for trængsel er den gratis garderobe ikke tilgængelig, og på grund af smittefaren må vi ikke medbringe overtøj i teatersalene).


Indgangene er mærket:

  • AB (gulvet) – den normale hovedindgang
  • CD (1. balkon) – til venstre for hovedindgangen og
  • EF (2. balkon) – til højre for hovedindgangen 


ØVRIGE FORHOLDSREGLER

De generelle forholdsregler, fx om at undgå ophold i foyer, om mulighed for at bestille drikkevarer på forhånd (barerne er lukket), om bortset fra toiletbesøg at blive i salen i evt. pauser mm, opdateres løbende, og kan altid læses her: http://www.teatervejle.dk/Praktiske-oplysninger.129.aspx

Når vi nærmer os den enkelte forestilling, giver vi helt præcis besked, hvis der er særlige forholdsregler. Hold derfor øje med hjemmesiden og sørg for, at din profil på Billetten er opdateret med mailadresse og mobilnummer.


TRYGHED OGSÅ VED BILLETKØB

Med Vejle Musikteaters tiltag og et publikum, der gør sig umage med at respektere dem, ønsker vi god teatersæson. Skulle det gå helt galt igen og aflysninger blive uundgåelige, har vi en sund økonomi, og I kan være trygge også mht. at få jeres billetter refunderet. 


03
 

HURRA
Han kalder den selv en ”solo-kabaret”. Reelt er Jacob Morild vanvittig morsom og begavet stand-up. Ellers ville Ungt Teaterblod nok ikke beskrive HURRA som ”en forestilling, der er helt igennem up to date, rammende, satirisk og musikalsk”.

Vejle Musikteater, Jacob Gade Salen, tirsdag den 15. sept kl. 19.30
Læs mere og køb billet her

 
33
 

ELVERHØJ – MEN TONEN ER LAV
Langt om længe, efter hele to udsættelser, ser det ud til, at Vejle får lov til at opleve Figaros fænomenale "OPERA WITH A TWIST". De sidste 80 billetter på 2. balkon er i salg med automatisk coronaafstand.


Vejle Musikteater, Store Sal, søndag den 20. sept. kl. 19.30

Læs mere og køb billet her

 
kejseren-8-photo-bjarne-staehr
 

KEJSEREN
Livingstones nyfortolkning af Kejserens Nye Klæder har solgt så godt, at vi har flyttet den i Store Sal. En forrygende forestilling om løgne, fake news og om børn og unge, der gør oprør mod verdens autoriteter. Kulturkongen.dk skrev: "Perfekt politisk pletskud…kan kun anbefales…imponerende godt…månedens bedste time", og der er lækkert skolemateriale.

Vejle Musikteater, Store Sal, mandag den 21. sept. kl. 19.30

Læs mere og køb billet her

 

Vi ses i teatret

Med venlig hilsen

logo_new

VEJLEEGNENS TEATERFORENING


 
TeaterVejle . Vejle Musikteater . Vedelsgade 25 . 7100 Vejle . 7943 2030
kontakt@teatervejle.dk

Frameld nyhedsbrev